fredag den 14. december 2007
Flickr II
Flickr
Flickr har jeg selv brugt et par gange før til at supplere feriebillederne fra Malaysia. Under min rundtur i Flickr slog det mig at jeg ikke behøver at købe billeder til skifterammer mere. Der er jo rigelig muligheder for at finde rigtig RIGTIG gode billeder af høj kvalitet på Flickr.
Til bloggen valgte jeg at overføre nedenstående billede i sort-hvid:
Det giver en helt speciel stemning med et sort-hvidt billede. Måske fordi vi altid ser verden i farver. Det sort-hvide tvinger os til at træde lidt tilbage og overveje hvad vi ser.
Wauw! dybt. Ikke?
Jeg prøvede også at uploade nogle af mine egne billeder til flickr. I denne proces opdagede jeg at man helst skal have en rimelig hurtig forbindelse når man skal uploade billeder. Da jeg sidder hjemme og laver denne blog nu, har jeg måttet lave the og mellemmadder for at udfylde ventetiden til uploadningen var færdig.
mandag den 3. december 2007
Youtube m.m.
Tilmeldingen gav lidt kvaler men når man er tilstrækkeligt omhyggelig med kaldenavn og passwords er man hurtigt på.
Jeg prøvede at starte en upload, hvilket gik yderst uproblematisk. Men den endelige video kommer først når jeg sammen med junior har taget en video med hans nye sony ericsson telefon der har en god forbindelse til vores pc.
torsdag den 29. november 2007
Online applikationer og værktøjer
Fra min hjemmemaskine har jeg dog bemærket at en del af funktionaliteten går fløjten når man ikke har en forbindelse, der rykker noget særligt. For eksempel er der alenlange ventetider når man skal uploade billeder til Docs powerpoint funktion.
Zoho Writer og Thinkfree er også meget fine men, det bliver nu i Google docs jeg kommer til at gemme min dokumenter. På nettet bliver man nødt til fokusere på enkelte tjenester (og enkelte passwords) for at man også kan komme til at arbejde med selve substansen i tjenesterne.
tirsdag den 20. november 2007
Personlige forsider
Igoogle er virkelig en god service. Jeg vil anbefale den til andre og jeg kommer helt sikkert til at bruge igoogle i mit daglige arbejde fremover. God ide med en samlende side for søgning, nyheder og hyppigt brugte tjenester.
Tip: i min søgning efter rss feeds til igoogle fik jeg øje på RSSkataloget.dk og blogz.dk. Her kan du finde danske blogs og rssfeeds og søge i dem.
mandag den 12. november 2007
RSS-feeds
Jeg startede med at se Googles video, hvor den præsentable unge ingeniør forklarer pædagogisk, hvad man egentlig kan bruge Google-reader til og så tog jeg "the tour"
Selve opsætningen af readeren synes jeg fungerede nemt og intuitivt
Det var jo også oplagt at abbonnere på weblogs som biblog, esbenfjord o.s.v. og jeg glæder mig til i den kommende tid at efterprøve om det bliver nemmere at følge med i "det sidste nye".
Foruden biblioteksfeeds, herunder vores egen feed her på Silkeborg Bibliotek, valgte jeg også nogle Hondafeeds. Dels for at undersøge søgefunktionen, men også fordi jeg gerne vil følge med i hvad Honda har på tapetet for tiden.
Som bona fide nyhedsjunkie udvalgte jeg også nogle feeds fra googles prædefinerede nyhedspakker. Jeg fravalgte dog de fleste kilder i pakken, sådan at jeg kun modtager udvalgte feeds.
Dette naturligvis for ikke at komme til at drukne i informationer.
De mere avancerede julelege, som anbefales i 23ting oplægget denne gang har jeg dog ikke rigtig kunnet nå at lege med inden for den tid jeg havde til rådighed. Måske er det mig der har en dårlig dag, men var opgaven ikke lidt mere tidskrævende denne gang end sidst?
mandag den 5. november 2007
First blog
Jeg synes 23 ting er et godt initiativ. Jeg glæder mig faktisk til at prøve de andre ting, selv om jeg kan se at nogle allerede er bekendte. Flickr og Messenger for eksempel er jeg allerede blevet introduceret til af min søn Christian
Hvis vi ikke ved noget om disse nye Internet teknologier bliver bibliotekar standen vist snart overhalet af selv lille Benny fra 4B.:-)
Jytte, hvis du får tid i løbet af ugen så skriv lige en kommentar til mig. Så vi kan lege med lidt ping-pong blog på vores blogspots.