mandag den 7. april 2008

Wiki´er

Wikipedia er en gammel kending for mig. Har brugt den meget i forbindelse med Mimers Brønd. Når man taler "Wisdom of the Crowd" er wikipedia vist noget af det fremmeste eksempel på dette fænomen.

Nyt for mig var til gengæld PBWiki. Ganske nemt at blive logget på og det ser faktisk også ud til at man med en overskuelig indsats kan få lavet en wiki til en gruppe. Vidste i at PB´et i PBwiki står for PeanutButter....

Wikimatrix tror jeg ikke jeg får ret meget brug for...


Med dette afslutter jeg 23 ting. Det har været meget svingende hvilke ting der har tændt mig, men jeg synes at det har været fint at man du kan sige at man ved hvad det er, når folk spørger.

mandag den 31. marts 2008

Podcast

Jeg kan godt se ideen i det. Og egentlig er det jo bedre end den bevidstløse sætten sig foran radio, fjernsyn og bare modtage. Ligemeget hvad der sendes. Med podcasten kan man individualisere og fremfor alt tilpasse tidsmæssigt så nyhederne, dokumentaren, koncerten finder sted når man selv ønsker det.

Men nogen gange er det nu også rart at blive "græsset"

Last.fm

Hvis jeg havde haft samme budgetter som Plummer så ville jeg måske være blevet mere begejstret over Last.FM. For mig var det lidt uinteressant da jeg i det daglige nyder min CD afspiller i bilen + den gamle dabradio.

Embedding af numre synes jeg egentlig gik meget nemt, her et helt tilfældigt nummer:





o

mandag den 11. februar 2008

Billedgeneratorer og vodpod

Billeder er en meget integreret del af kommunikationsbilledet idag, så på den måde er det selvfølgeligt interessant hvordan man genererer billeder. Jeg kommer til at bruge nogle at de værktøjer der henvistes til i Letter James og i de andre billedgeneratorer i mit kommende arbejde som cms-redaktør (eller hvad det nu skal hedde). Meget sjov opgave denne gang! Vodpod fik jeg ikke prøvet da jeg allerede synes jeg har rimeligt styr på Youtube.

mandag den 4. februar 2008

Library Thing

Bibliofile må her have fundet et sted der må bogmærkes. Jeg forventer at komme til at bruge Library Thing en hel del i det daglige arbejde bl.a til verifikation. Nem service at komme igang med og mange spændende muligheder.

Nedenstående finder du nogle eksempler på nogle af mine favoritbøger som jeg har puttet i Library Thing.



Library Thing gav iøvrigt også en del ideer til inspirerende ny læsning af "noget der ligner".

mandag den 28. januar 2008

Facebook og Myspace

OK! det bliver ikke sidste gang jeg kigger på Facebook. Nem at komme igang med og umiddelbart givende idet jeg fandt to gamle venner.
Facebook er jo vor tids svar på gadespejlet hvor man kunne holde sig orienteret om hvad folk nu går og laver og om man skulle invitere dem ind på en kop uvirtuel kaffe.

Jeg prøvede også at oprette min profil med uploadet billede og .. ja nu må man jo så bare håbe at flere gamle venner også får øje på Facebook. Jeg kan godt se at når der kommer en vis "critical mass" i det her, så bliver det sjovt.

mandag den 21. januar 2008

Technorati

Spøjs søgemaskine. Den der Technorati. Noget sværere at orientere sig i en Google, men det er måske en urimelig sammenligning. Efter først at være kommet til at søge i faq´en istedet for i blog´erne, fik jeg gang i søgningen og fandt faktisk mange sjove ting. Blandt andet min kollega Jakob Windings datters blog og en meget sjov gizmo/mærkelige kulturelle fænomener blog ved navn boingboing.net. Denne var listet som en af de allermest populære weblogs i Technorati. En søgning på 23ting gav selvfølgelig også mange interessante hits.

fredag den 18. januar 2008

Del.icio.us

Hmm.. Jeg må tilstå at jeg ikke har set lyset med del.icio.us. Er vi ikke igang med at prøve på at systematisere nettet på vanlig bibliotekarvis. Jeg ved godt at det er web 2.0 og "wisdom of the crowd" og alt det der, men helt ærligt. Er det ikke nemmere at have sine 10-20 hyppigst brugte hjemmesider i hovedet/foretrukne og så søge med Google, hvis man skal have fat på noget andet.

Men jeg vil da følge med i del.icio.us i fremtiden, og nu ved jeg da hvad det er.

onsdag den 9. januar 2008

Messenger live

Denne gang skulle jeg for første gang prøve at dele indlæringsprocessen med kollegerne da Messenger live ikke var på min egen maskine. Det var nu også fint nok for det var rart at tale med kollegerne og umiddelbart tjekke og beskeder, filer og billeder blev udvekslet korrekt.

Jeg har før prøvet at bruge Messenger derhjemme når jeg har talt med junior over nettet. Som chat program virker messenger fint og de mange muligheder for at spille spil online sammen er også ret sjov. Jeg tror nu ikke jeg kommer til at bruge Messenger live meget i mit daglige arbejde.